For at jeg kan lave en dukke i fællesskab med andre, skal det være nemt at gå til. Så derfor vælger jeg materialer som hurtig kan skaffes. Fremgangsmåden er nem og dukken er færdig i løbet af kort tid. Det gør at dukken kan laves færdig inden brugergruppen mister koncentrationen.
Jeg har valgt at lave en engel, da engle jo er meget "in" lige nu og kan bruges på mange forskellige måder og i forbindelse med mange emner. Engle betragtes ofte som at være beskyttende, søde, sarte og dejlige. Jeg undrer mig dog lidt over at engle ofte omtales i hankøn - kun engel Gabriel omtales nogen gange som hunkøn. Mit billede af en engel er noget lyst, skinnende med vinger og englehår...
Tom pose, fylder toppen med naturbindebast og snører til omkring halsen. Så har jeg allerede skabt et hovede. |
En affaldspose stoppes i resten af posen og hankerne bruges som ben... Så har jeg allede resten af kroppen. |
For at indvoldene bliver på plads klipser jeg posen til med klemmer for neden. Jeg lader dog hankene kigge ud så de kan danne benene. |
Engle har vinger og ingen arme, så derfor må jeg bruge staniol til at lave vinger af. |
For at stabilisere vingerne bruger jeg 2 stykker pap og beklæder dem med staniol. |
Englehår |
Vingerne trænger til at blive stabiliseret lidt... |
Glad og smilende... |
Der er englen så! |
Er han/hun ikke bare smuk? |
Jeg fandt et digt omkring engle og én af deres roller her på denne jord...
Engle færdes iblandt os på jord,
der er mange flere end vi tror,
kommer til gammel som til ung,
mest hvor sjælen føles træt og tung,
de forsøger at hjælpe - sprede glæde,
give en skulder hvor det er godt at græde,
stille og roligt går de rundt,
lindrer når smerten er for ond,
når så døden banker på,
vil de ved vor side stå,
stryge vort hår, klemme vor hånd,
søge at skabe en kærlig ånd,
våge trofast nat og dag,
indtil vi tager det sidste åndedrag
der er mange flere end vi tror,
kommer til gammel som til ung,
mest hvor sjælen føles træt og tung,
de forsøger at hjælpe - sprede glæde,
give en skulder hvor det er godt at græde,
stille og roligt går de rundt,
lindrer når smerten er for ond,
når så døden banker på,
vil de ved vor side stå,
stryge vort hår, klemme vor hånd,
søge at skabe en kærlig ånd,
våge trofast nat og dag,
indtil vi tager det sidste åndedrag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar