Hund spiser græs...

Vi har hundene med ude på marken - og de begynder at spise græs.

Børnene undrer sig - det er jo ikke det, de har lært om hunde. Jeg forklarer, at det er fordi hundene har brug for at kaste op, da de nok har noget i maven, som de ikke kan fordøje.

Reflektioner

I mit arbejde med dyreholdsopgaven har jeg kigget på "dyrearten hund" ud fra en mere faglig vinkel. Jeg beskriver labradoren, som er en meget venlig og social race.
Ud fra hundens behov, som vi jo beksiver i vores opgave, har jeg plukket nogle billeder som understreger det vi skriver.

Hunden er et flokdyr - derfor søger den automatisk derhen, hvor dens "flok" er. Det er ofte familien/hundeejeren den relaterer til.

Da hunden er et flokdyr, har vi valgt at have 2 hunde der kan følges ad. Vi har altid en ældre og yngre hund - derved overtager den ældre en stor funktion af opdragelsen af den yngre. Selvfølgelig er det stadig hundeejeren ("alpha-hunden") der bestemmer og sætter rammerne.





Hunden giver ubetinget kærlighed - hvis bare man respekterer den og dens behov. Den kan være en støtte ved ensomhed, tristhed eller også bare som kæledyr, man kan nusse med. 

Hunden spreder glæde - dog er det vigtig at dem der omgiver hunden forstår at "læse" den. Rejser hårene sig i nakken, er den i forsvar. Har den halen mellem benene er den utryg. Lægger den sig på ryggen med benene i vejret underkaster den sig - den er tryg. For at børn kan omgåes hunde, er det vigtig at de lærer reglerne - ligesom trafikreglerne også skal læres.

Hunden er også et nyttedyr for mennesket - både som jagt-, politi-, vagt-, blinde- og besøgshund.

Jeg bruger også vores hund til pædagogiske formål. Jeg har en elev i praktik hos mig, som er meget knyttet til hunden. Eleven føler at han gør en stor forskel for hunden, da den jo altid er glad når han kommer. Den søger ham, da han har lært at respektere den. Der er en "give and take" relation, som ingen af os pædagoger omkring ham kan give på samme måde.

Der er meget læring i forbindelse med hunden - der skal tages ansvar for hundens velbefindende. Her et eksempel på hvor eleven følger hundene til dyrlæge hvor de skal vaccineres. Han "passer på dem" og gør dem trygge. Han yder omsorg. Derudover lærer han, at det er ting og regler man skal tage hensyn til.

At læse hunden og forstå den er en forudsætning for at den trives og kan være i flok med mennesket. Speciel i en situation hvor en hund har hvalpe, kan den ændre adfærd. Dens situation i flokken har ændret sig - den passer på dens hvalpe - og det må vi respektere. Gør vi det, får vi også lov til at følge tæven med dens hvalpe.

Mennesket kan danne relationer med en hund. Hunden er ligeglad med om man er tyk eller tynd. Den skal mærke at man respekterer den. Hunden er et super "redskab" til både børn, gamle og unge med specielle behov eller som er social udsat. Et dyr som kan anvendes i mange situationer - desværre er der ikke så meget dokumentation omkring hundens funktion i forhold til ældre - derfor må vi undersøge det på egen hånd. Se vores opgave.

Natursyn - hvordan bruger vi naturen?

Jeg tænker på 2 former for natursyn - det ene er at vi bruger naturen til at producere, udvinde råstoffer etc. - og det andet at vi bruger naturen som et sted vi vælger at være for at "nyde" den. For mit vedkommende, som er opvokset med produktivt at bruge naturen, er det en naturlig del af mit natursyn. Jo ældre og jo mere bevidst jeg bliver omkring naturens ressourcer, jo mere værner jeg om den - så alle kan nyde godt af den - MEN dog stadivæk med fornuften i behold. Erhversmæssige brugere af naturen bliver ofte udstillet som syndebukke (hvilket bestemt også i nogle tilfælde er berettiget) - det er dog ofte på basis af uvidenhed og manglende indblik i erhvervet. Mit natursyn baserer på respekt for naturen - det er kun på den måde vi både produktivt og rekreativt kan fortsætte med at bruge den.

Natursyn

I forbindelse med min dyreholdsopgave "graver" jeg lidt i hunderacer. Jeg har klart fordomme overfor kamphunde uden at have dybere viden om de omtalte racer.

Jeg dumper i med begge ben og følger strømmen - jeg er tilhænger af hundeloven, som ekskluderer disse racer. Dorte Dalgaard, journalist, som kigger på forløbet fra den mere sociologiske vinkel, hvor hun læner sig op af Bordieu og hans teori om den sociale kapital. Hun beskriver situationen omkring den statutus man mister ved at være hundejer af de ekskluderede hunderacer. Ydermere påpeger hun at hundeloven hovedesageligt er opstået og vedtaget for at sende signal om politisk handlekraft - behov for at handle på noget som er uanstændigt. Der bliver ikke lyttet til eksperter.

Jeg mærker efter om denne radioudsendelsen på P1, som baserer på natursyn, har ændret min holdning til hundeloven og de deri ekskluderede racer... og nej, det har den ikke - men den har gjort mig mere bevidst om problematikken om at have et statisk natursyn og dermed udelukke viden. Det er derfor jeg i min biotop opgave 4 beskæftiger mig med emnet natursyn.

Her er linket til P1 radioudsendelsen: Slemme hunde

Hvad skal der til for at blive besøgshund

Dyrehold - emne

Vores emne: “Den Pædagogiske hund”

Vi vil i vores opgave gå ind at undersøge hvordan man i det pædagogiske arbejde kan integrerede kæledyr. Vi vil som udgangspunkt kun koncentrerer os om menneskets bedste ven, hunden :o)
Vi vil gå ind at se på hvordan kontakten til hunden i den pædagogiske praksis kan fremme livsglæden ved vores ældre generation. Vi vil beskæftige os med hunden som bor på plejehjemmet.
Endvidere vil vi se på de etiske overvejelser der er forbundet med at holde hund på et plejehjem. Vi vil og undersøge hvilke hunderace der er mest anvendelige til formålet. 

Den pædagogiske hund er "meget oppe i tiden" - men der er ikke dokumenteret meget omkring den. Men hvorfor skal det afholde os fra at skrive om den? Det er set mange positive effekter ved at hunden "bruges" til samvær - speciel med ældre medborgere på plejehjem. Jeg glæder mig til at "grave" mere i sagen og måske også drage nogle praktiske erfaringer.