Biotop 6 - vandstand

Når det regner, hvor forsvinder regnen hen? Som vi i de tidligere forsøg har set, er der en del der fordamper. En stor del siver dog også ned i jorden. Det vil jeg kigge på i det næste forsøg.

 

Det har regnet rigtig meget. Floden er gået ud over sine bredder. Hvorfor er vandet ikke bare sivet væk ned i jorden?

 

Der findes forskellige jordlag - nogle der hurtigt kan lade vandet passere og andre der næsten er ugennemtrænglige. I Danmark har vi mange forskellige jordarter og -lag.

 

Det vil vi prøve af i praksis. Vi går ud i naturen og finder forskellige slags jord.

 

Sand

 

Sten

 

Jord

 

 

Vi fylder det i glas og hælder så vand igennem en tragt. På den måde kan vi både iagttage hvordan vandet siver ned gennem de forskellige slags (sand, sten, sort jord) og hvor vandet hurtigst forsvinder.

 

Det er syn for sagen og børnene kan altid hente forsøget frem, når de skal til at gennemgå emnet i  skolen. De har nu tilegnet dem en viden, som der selvfølgelig kan bygges meget mere på.

 

Ud fra forsøget kan vi nu konkludere at nogen steder siver vandet hurtigere væk end andre steder på grund af jordforholdene.

Biotop 6 - vandets 3 former

Vand er den eneste substans på jorden der findes i 3 former:

 

Vand - flydende

 

Damp - gas

 

 

Sne, hagl eller is - fast


For at børnene kan forholde sig til H2O er det fordelagtig at de bruger sanserne.

Smage, føle, se, høre, lugte. Det er det vi som pædagoger skal være bedre til at tilbyde børnene. Vi skal ikke bare gå en tur i sneen og lave snebolde - nej, vi skal "forstyrre" børnene og måske lægge op til at finde ud af, hvorfor snebolde kan hænge sammen. For at kunne gøre det, kræver det, at pædagogen har en dybere viden om sammenhængene.

Vi kender både tøsne og frostsne. Når temperaturen er over 0 grader, begynder sneen at smelte og der opstår vand. Vand har den egenskab at den "binder" - så derfor er det nemmest at få snebolden til at holde sammen med tøsne. Det kan også lade sig gøre at lave den af frostsne - men den er ikke så fast og falder nemt fra hinanden.

Biotop 6 - kondensvand

Når varm luft (damp) møder en kold overflade dannes der kondensvand:

 

Her kommer den varme damp op af vandkogeren og møder låget som har en lavere temperatur end selve dampen.

 

Her har der været tændt for en varm bruser - den varme luft/damp danner kondensvand på den afkølede rude.

 

Her åndes der mod en rude - luften der har kropstemperatur møder den afkølede rude. Vores ånde består til stor del af vand.



Biotop 6 - varmt/koldt vand

Det er svært at forstå at det vand som fordamper stiger opad. For at forklare børnene det, laver jeg et lille forsøg, som skal vises dem at det kolde vand er tungere end det varme - så derfor stiger det opad.
 Når det så kommer længere op bliver temperaturen lavere og vandet samler sig og bliver kølet af - så er det at det fordampede vand bliver koldere og tungere og det regner.

Er der en forskel på varmt og koldt vand - bortset fra temperaturen?

Jeg laver et eksperiment som viser at varmt vand er lettere end koldt vand.

Hvis du vejer en liter varmt vand, vejer den mindre end en liter koldt vand. Dette skyldes at vand udvider sig når det bliver varmere. Man siger, at massefylden for varmt vand er lavere end massefylden for koldt vand.
Jeg fylder 2 flasker med vand (rød vand = varmt vand) (blå vand = koldt vand)

 

Jeg lægger et stykke vandafvisende papir over flasken med det varme vand, så jeg kan vende den på hovedet uden at vandet render ud.

 

Jeg sætter flaskerne oven på hinanden. Det varme vand oven på det kolde vand.

 

Det røde (varme) vand bliver i flasken, selvom den vender på hovedet

 

Nu vender jeg flaskerne om, så det blå (kolde) vand er oven på det røde vand

 

Stille og rolig blander vandet sig

Varmt vand flyder på koldt vand
I det første forsøg er det lette, varme vand øverst og det kolde, tunge vand nederst. Derfor bliver farverne ikke blandet.

I det andet forsøg, hvor flasken med det kolde vand er øverst, bliver det kolde og varme vand blandet, fordi det kolde, tunge vand falder mod bunden og det varme, lette vand stiger op.

Kropslig erfaring
Når børnene er ude at bade, skal de lægge mærke til hvor vandet er varmest - for oven eller for neden? Sådan er naturens regler - og de er meget nemmere at forstå, når de både læres via teori men også afprøves i praksis.

Biotop 6 - forsøg vandkredsløb

Vi laver selv et lille vandkredsløb

Vi skal bruge:

en balje med vand

plastfilm

isterninger

en lille skål

en arkitektlampe

tape

 

Vi fylder lidt vand i baljen og sætter den på skrå ved at lægge et par bøger under den ene ende. Tallerknen stiller vi i den tørre ende af baljen. Med plastfolie dækker vi baljen og fastgør filmen med tape (gaffa tape - det ved vi at det holder). I enden med tallerkenen lægger vi nogle isterninger ovenover den. Filmen skal være lidt løs, så isterningen ikke glider ned mod den lave ende. Arkitektlampen skal lyse på vandet. Efter lidt tid, sker der noget. 

 

baljen med vand, plastfolie og gaffa-tape

 

her så skålen der skal stå i den ene ende af baljen hvor der ikke er vand

 

nu er plastfolien sat over og så skal arkitektlampen lyse på vandet så det bliver varmere

 

baljen skal stå på skrå, så vandet bliver i den ene ende

 

Isterningerne lægges på over skolen. For at holde isterningerne på plad, bruger jeg en bøjle - ellers glider de ned i den anden ende. Jeg skulle nok ikke have gjort plastfolien så stram.

 

Som det jo nogen gange sker i eksperimenter sker der ting man ikke lige har med i planen - vores skål glider ned i vandet. MEN det er jo ikke noget som har indflydelse på selve forsøget - skålen skulle jo bare være "regntønden". Allerede nu kan man se at der rundt om isterningener ikke er så gennemsigtig længere. Det er det vand som fordamper og hurtig køler af under isterningerne. Samles der nok - så vil det begynde at dryppe - det regner!

 

Så er det meget tydeligt at se

 

Her ses plastfolien over vandet, som er helt gennemsigtig.

 

 

Lyset fra lampen varmer vandet op, så noget fordamper og fordeler sig i luften. Luften ved isterningen bliver hurtigst afkølet og derfor bliver vanddampen til vand som sætter sig på folien og drypper ned i tallerkenen.

 

Det er det samme der sker ude i naturen...

 
Her vises et eksempel på den teoretiske/katlaoge viden, som børnene får præsenteret i skolen - hvorimod selve forsøget og det at gå ud i regnvejr, se vandpytter og skyer er kropslige erfaringer, som gør det nemmere at huske hvordan det hele hænger sammen.

 Billede kilde: biologifaget.dk