Biotop 6 - vandstand

Når det regner, hvor forsvinder regnen hen? Som vi i de tidligere forsøg har set, er der en del der fordamper. En stor del siver dog også ned i jorden. Det vil jeg kigge på i det næste forsøg.

 

Det har regnet rigtig meget. Floden er gået ud over sine bredder. Hvorfor er vandet ikke bare sivet væk ned i jorden?

 

Der findes forskellige jordlag - nogle der hurtigt kan lade vandet passere og andre der næsten er ugennemtrænglige. I Danmark har vi mange forskellige jordarter og -lag.

 

Det vil vi prøve af i praksis. Vi går ud i naturen og finder forskellige slags jord.

 

Sand

 

Sten

 

Jord

 

 

Vi fylder det i glas og hælder så vand igennem en tragt. På den måde kan vi både iagttage hvordan vandet siver ned gennem de forskellige slags (sand, sten, sort jord) og hvor vandet hurtigst forsvinder.

 

Det er syn for sagen og børnene kan altid hente forsøget frem, når de skal til at gennemgå emnet i  skolen. De har nu tilegnet dem en viden, som der selvfølgelig kan bygges meget mere på.

 

Ud fra forsøget kan vi nu konkludere at nogen steder siver vandet hurtigere væk end andre steder på grund af jordforholdene.

Biotop 6 - vandets 3 former

Vand er den eneste substans på jorden der findes i 3 former:

 

Vand - flydende

 

Damp - gas

 

 

Sne, hagl eller is - fast


For at børnene kan forholde sig til H2O er det fordelagtig at de bruger sanserne.

Smage, føle, se, høre, lugte. Det er det vi som pædagoger skal være bedre til at tilbyde børnene. Vi skal ikke bare gå en tur i sneen og lave snebolde - nej, vi skal "forstyrre" børnene og måske lægge op til at finde ud af, hvorfor snebolde kan hænge sammen. For at kunne gøre det, kræver det, at pædagogen har en dybere viden om sammenhængene.

Vi kender både tøsne og frostsne. Når temperaturen er over 0 grader, begynder sneen at smelte og der opstår vand. Vand har den egenskab at den "binder" - så derfor er det nemmest at få snebolden til at holde sammen med tøsne. Det kan også lade sig gøre at lave den af frostsne - men den er ikke så fast og falder nemt fra hinanden.

Biotop 6 - kondensvand

Når varm luft (damp) møder en kold overflade dannes der kondensvand:

 

Her kommer den varme damp op af vandkogeren og møder låget som har en lavere temperatur end selve dampen.

 

Her har der været tændt for en varm bruser - den varme luft/damp danner kondensvand på den afkølede rude.

 

Her åndes der mod en rude - luften der har kropstemperatur møder den afkølede rude. Vores ånde består til stor del af vand.



Biotop 6 - varmt/koldt vand

Det er svært at forstå at det vand som fordamper stiger opad. For at forklare børnene det, laver jeg et lille forsøg, som skal vises dem at det kolde vand er tungere end det varme - så derfor stiger det opad.
 Når det så kommer længere op bliver temperaturen lavere og vandet samler sig og bliver kølet af - så er det at det fordampede vand bliver koldere og tungere og det regner.

Er der en forskel på varmt og koldt vand - bortset fra temperaturen?

Jeg laver et eksperiment som viser at varmt vand er lettere end koldt vand.

Hvis du vejer en liter varmt vand, vejer den mindre end en liter koldt vand. Dette skyldes at vand udvider sig når det bliver varmere. Man siger, at massefylden for varmt vand er lavere end massefylden for koldt vand.
Jeg fylder 2 flasker med vand (rød vand = varmt vand) (blå vand = koldt vand)

 

Jeg lægger et stykke vandafvisende papir over flasken med det varme vand, så jeg kan vende den på hovedet uden at vandet render ud.

 

Jeg sætter flaskerne oven på hinanden. Det varme vand oven på det kolde vand.

 

Det røde (varme) vand bliver i flasken, selvom den vender på hovedet

 

Nu vender jeg flaskerne om, så det blå (kolde) vand er oven på det røde vand

 

Stille og rolig blander vandet sig

Varmt vand flyder på koldt vand
I det første forsøg er det lette, varme vand øverst og det kolde, tunge vand nederst. Derfor bliver farverne ikke blandet.

I det andet forsøg, hvor flasken med det kolde vand er øverst, bliver det kolde og varme vand blandet, fordi det kolde, tunge vand falder mod bunden og det varme, lette vand stiger op.

Kropslig erfaring
Når børnene er ude at bade, skal de lægge mærke til hvor vandet er varmest - for oven eller for neden? Sådan er naturens regler - og de er meget nemmere at forstå, når de både læres via teori men også afprøves i praksis.

Biotop 6 - forsøg vandkredsløb

Vi laver selv et lille vandkredsløb

Vi skal bruge:

en balje med vand

plastfilm

isterninger

en lille skål

en arkitektlampe

tape

 

Vi fylder lidt vand i baljen og sætter den på skrå ved at lægge et par bøger under den ene ende. Tallerknen stiller vi i den tørre ende af baljen. Med plastfolie dækker vi baljen og fastgør filmen med tape (gaffa tape - det ved vi at det holder). I enden med tallerkenen lægger vi nogle isterninger ovenover den. Filmen skal være lidt løs, så isterningen ikke glider ned mod den lave ende. Arkitektlampen skal lyse på vandet. Efter lidt tid, sker der noget. 

 

baljen med vand, plastfolie og gaffa-tape

 

her så skålen der skal stå i den ene ende af baljen hvor der ikke er vand

 

nu er plastfolien sat over og så skal arkitektlampen lyse på vandet så det bliver varmere

 

baljen skal stå på skrå, så vandet bliver i den ene ende

 

Isterningerne lægges på over skolen. For at holde isterningerne på plad, bruger jeg en bøjle - ellers glider de ned i den anden ende. Jeg skulle nok ikke have gjort plastfolien så stram.

 

Som det jo nogen gange sker i eksperimenter sker der ting man ikke lige har med i planen - vores skål glider ned i vandet. MEN det er jo ikke noget som har indflydelse på selve forsøget - skålen skulle jo bare være "regntønden". Allerede nu kan man se at der rundt om isterningener ikke er så gennemsigtig længere. Det er det vand som fordamper og hurtig køler af under isterningerne. Samles der nok - så vil det begynde at dryppe - det regner!

 

Så er det meget tydeligt at se

 

Her ses plastfolien over vandet, som er helt gennemsigtig.

 

 

Lyset fra lampen varmer vandet op, så noget fordamper og fordeler sig i luften. Luften ved isterningen bliver hurtigst afkølet og derfor bliver vanddampen til vand som sætter sig på folien og drypper ned i tallerkenen.

 

Det er det samme der sker ude i naturen...

 
Her vises et eksempel på den teoretiske/katlaoge viden, som børnene får præsenteret i skolen - hvorimod selve forsøget og det at gå ud i regnvejr, se vandpytter og skyer er kropslige erfaringer, som gør det nemmere at huske hvordan det hele hænger sammen.

 Billede kilde: biologifaget.dk

 

 

Biotop 6 - vandkredsløb

Vand

Med dette emne føres børnene ind i vandets betydning for liv og i vandets tre tilstandsformer (flydende, fast og damp). I emnet indgår nogle eksperimenter som skal være med til at forankre den kataloge viden.

Vandets kredsløb

Vandets kredsløb er en evig cyklus, hvor vandet bevæger sig fra lag nede i jorden, ud mod søer, vandløb og hav. Derfra fordamper noget af det og falder igen som regn eller sne. Og så starter vandets bevægelse ned i jorden igen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Vandets konstante kredsløb

Vandet i naturen er aldrig i ro.Vandet fra havets -, søers - og vandløbs overflader fordamper. Planterne optager vand fra jorden, som fordamper gennem deres blade. Vanddamp stiger op og kommer op i kolde luftlag. Der bliver den synlig som skyer. Er der tilstrækkelig meget damp i skyerne, bliver det efterhånden til dråber eller hagl/sne. Når skyerne er blevet tilpas store og tunge, falder vandet ned mod jorden som regn, hagl eller sne.

Fra jordoverfladen vil en stor del af vandet fordampe igen. En anden stor del bliver optaget af planterne. Men meget af vandet i planterne vil hurtigt fordampe fra bladene.
Det vand som ikke fordamper render i søer, floder og havet. Den sidste del siver ned i jorden gennem de forskellige lag og bliver til grundvand.

 

Det regner...

 

vandet siver ned i jorden...

 

vandet bliver optaget af planterne gennem deres rødder i jorden...

 

dis og tåge opstår ved at varme og kulde møder hinanden. Det kan være varm luft der afkøles af en kold jordoverflade eller omvendt. Tåge er som en sky der ligger lige på jorden. Vandet fordamper og stiger op...

 

og danner skyer.

 

(foto af sky er lånt af Winni) 

 

Jord til bord

Jeg har i forbindelsen med jord til bord opgaven lavet forskellige produkter...

Kartoffelchips, som var superlækre - man skal dog være meget påpasseligt at de ikke får for meget temperatur i ovnen.

 Blommegrød og -marmelade

 Hybensaft

 

Kold rabarbersuppe

 

 

Der tilsættes sukker og vanilje. Rabarberstykker koges og væden presses gennem et si. Suppen køles af og spises med lidt græsk jogurt og mynthe. Hmmmm!

 

 

Rabarbersuppe, blommemarmelade og hindbær...

 

Biotop 5 - efterår

Biotop 5

Reflekter over pædagogiske muligheder i naturen

Naturen har en stor betydning for børns læring. Læring er en livslang proces som foregår både i og uden for institutionen. Jeg vil som pædagog komme til at arbejde med mange forskellige børn med forskellige behov. Derfor synes jeg det er oplagt, at vide, hvad naturen kan bruges til. Hvordan kan jeg bruge den i praksis og hvorfor er det vigtigt at inddrage den?

”Der er gennem tre generationer sket et markant fald af børn, der er ude i naturen hver dag. Fra bedsteforældregenerationen til i dag er tallene faldet fra 59 % til 26 %”. (Gallup undersøgelse, Natur i generationer, september 2009)

Før i tiden brugte man naturen meget mere end man gør i dag. Grunden hertil er at vores samfund har forandret sig meget gennem de sidste 50 år og dermed også familielivet. Kvinderne er på arbejdsmarkedet og børnene må derfor tilbringe megen tid i dagtilbud. Det er nok en af grundende til, at naturen er en af de 6 hovedpunkter i læreplanerne for dagtilbud.

Jeg som pædagog ønsker, at kunne motivere børnene og give dem glæde ved at lære og opleve naturen. Det bedste for mig, ville være at se dem i flow, så de helt glemmer, at de lærer.

Set ud fra en etisk dimension, er en af pædagogens opgaver at lære barnet, at handle samfundsmæssigt ansvarligt i forhold til naturen. Naturforståelse er en del af den demokratiske dannelse og kendskab til naturvidenskabelig tænkning ses som en del af den danske kultur. (Bentsen, 2009, s.116)

Miljøbevidsthed, som indebærer naturfaglig kompetence, kan ikke skabes tidligt nok. Specielt den kommende generation vil opleve store miljøproblemer, som skaber eksistentielle trusler verden over – dermed også i Danmark. Ved at tage børnene ved hånden og bare gå en lille tur, vil de opleve at der bliver smidt dåser, papir og andet affald. Ankommet ”hjemme” i institutionen er det oplagt at tage fat om emnet, fortælle børnene om hvor længe de forskellige materialer er om at nedbrydes, hvilken effekt affald har på dyrelivet og hvad det ellers fører med sig. Her kobles teori og praksis.

Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes deres sanseapparat og deres motorik. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Set ud fra en sundhedsmæssig dimension byder naturen på alle de muligheder et barn har brug for, for at kunne udvikle sig på en sund måde. Bevægelse i leg er ikke nært så anstrengende som planlagt fysisk aktivitet.

Naturen gør børnene nysgerrige, de fascineres ved dens uforudsigelighed. Børnene lærer at være i nuet og opleve det der sker foran deres øjne. (Bentsen, 2009, s. 122). Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en vedvarende interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og hvad man ellers finder på. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem pædagoger, som er motiverede og har sat sig ind i tingene, kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge.

Naturen giver børnene mulighed for at sætte omverden i system og ved at afprøve og opleve, forstå sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. Her tænker jeg som eksempel også klippen, der bliver nævnt i teksten af Bjørn Todsson. Når man ser den giver den grundlag for en masse beregninger – de gør dog ikke at man sanser hvor stor og mægtig den er.

Vi skal have særlig fokus på at få børnene med ud i naturen. For børn der bruger naturen er sunde, glade, kloge og vokser op som ansvarlige voksne, der benytter og beskytter naturen. Uden konkrete naturoplevelser mister børnene følelsen af samhørighed med naturen og forståelsen af, at naturen er vores livsgrundlag.

Tavs viden er en kropslig forankret viden om verden, en viden, som ikke umiddelbart kan itale sættes. Mange af os har en kropslig forankret tavs viden om, hvordan vi cykler, men at itale sætte denne viden om forholdet mellem balance og fremdrift er umuligt – i hvert tilfælde for et barn der skal lære at cykle. Det er kun learning by doing som her giver en viden – nemlig den kropslig forankrede.

Hvordan kan jeg som pædagog skabe udvikling og læring?

Jeg skal sørge for, at barnet har de kropslig forankrede følelsesmæssige og sansede erfaringer, som danner basis for dets udvikling. For mig vil det være vigtig at give barnet redskaber, muligheder og lyst til at blive ved med at bruge sanserne, så det ikke kun lærer teoretisk men formår at mærke efter med kroppen. Som eksempel vil jeg kort nævne vandet, som jo i teorien kan deles op i molekyler og laves om til en formel (H2O) – men hvordan det smager, føles og ser ud, beskrives ikke deri.

Hvis jeg formår at koble ”tanke/følelse, teori/praksis og fornuft/sanselighed” på en troværdig måde, har jeg opnået mit mål omkring friluftspædagogik. Det kræver fra min side ”Fingerspitzengefühl” og blik for situationen.

AKTIVITET

Sensommeren har sat ind og vi vil ud og finde spor på efteråret...

 

Jeg ønsker med min efterårsaktivitet at åbne børnenes øjne for årstiden ”efterår”. De skal lære at sætte pris på alle 4 årstider. For at kunne gøre det, skal de kende til dem og få lov til at fordybe sig i de enkelte årstider. I mit tilfælde er det ”efteråret”. Børnene skal med krop og sanser ”mærke” efteråret og dets egenskaber. Jeg vil give dem tid og rum til at opleve naturen, vind og vejr.

 

Svamperne begynder at komme frem... børnene skal mærke svampene - holde dem i hånden. De skal finde ud af om svampen de har fundet ud af er spiselig eller giftig. Her kobler de teori og praksis. De har en bog med dem, hvori de forskellige svampe er beskrevet. Samtidig holder de svampen og kan mærke, se og lugte den. Når de fremover læser ordet svamp - vil de altid koble det med følelsen de havde da de holdt den i hånden.

 

Blomsterne visner stille og rolig...

 

Børnene skal få et indblik i årstidernes cyklus og hvilken betydning det har for planterne. Umiddelbart er planterne grimme når de sammenlignes med sommerens blomster. Men forklarer jeg barnet hvad det har på sig, at planterne visner, kan det være, at barnet ikke kun ser de visne blade men betragter det som en del af en cyklus. Nemlig årets cyklus.  

 

Der begynder at ligge visne blade på jorden...

Bladene bliver gule, røde og senere brune ved den første frost. Hvorfor det? Det er safterne der trækkes tilbage til plantens stammer og rødder - de skal lagres til foråret. Der skal de bruges til at "skabe nyt liv" igen. Når børnene rører ved bladene, kan de mærke at de er tørre og smuldrer.

 

 

Æblerne er modne...

Børnene skal prøve at lave mad af æbler - det kan være most, æblemos, æblegelé eller æbler på bål.

 

Tjoernen er fyldt med bær...

Børnene får til opgave at finde ud af ,om tjoernens bær kan spises. I og med de arbejder med denne opgave vil de få en viden om hvilke bær i naturen der kan spises og hvilke der er giftige. Tjørnens bær kan give diarré og mavesmerter - dog ikke livsfarlig. Fuglene spiser bærene.

 

Brombær er ved at være klar ...når vi plukker brombær vil vi, hvis ikke vi har gummihandsker på, få revet hænderne af brombærkrattets lange torne. Hvis først børnene har prøvet det, glemmer de det aldrig. Den viden de får ,vil være kropslig forankret. Fremover vil de vide hvordan det føles. 

 

 

Hyldebær kan plukkes til saften, suppen eller snapsen...

 

 

Nå ja - det var hyldebær i blomst...

 

Her har vi hyben - der kan laves syltetøj, ketchup, saft ...

Det er svært at give slip på sommeren - så derfor vælger jeg endnu at sige sensommer. Efteråret er på vej - det slipper vi ikke udenom. Vi må glæde os til det fantastiske farvespil i træernes blade og det lidt mere rå vejr. Der er stadig mange ting at gå på opdagelse med i efteråret.

Jeg vil gerne vise børnene, at efteråret er en fantastisk årstid - ikke kun "noget" der er mellem sommer og vinter. Efteråret kan nydes på mange måder. Gåture i råt vejr og hygge i en dejlig varm stue med et stearinlys og te. Efterårets råvarer lægger op til at man prøver nogle opskrifter af . At man samler (f.eks. kastanier, agern, bær, svampe og blade).