Biotop 5
Reflekter
over pædagogiske muligheder i naturen
Naturen har en stor betydning for børns læring. Læring er
en livslang proces som foregår både i og uden for institutionen. Jeg vil som
pædagog komme til at arbejde med mange forskellige børn med forskellige behov.
Derfor synes jeg det er oplagt, at vide, hvad naturen kan bruges til. Hvordan
kan jeg bruge den i praksis og hvorfor er det vigtigt at inddrage den?
”Der er gennem tre
generationer sket et markant fald af børn, der er ude i naturen hver dag. Fra
bedsteforældregenerationen til i dag er tallene faldet fra 59 % til 26 %”. (Gallup
undersøgelse, Natur i generationer, september 2009)
Før i tiden brugte man naturen meget mere end man gør i
dag. Grunden hertil er at vores samfund har forandret sig meget gennem de
sidste 50 år og dermed også familielivet. Kvinderne er på arbejdsmarkedet og
børnene må derfor tilbringe megen tid i dagtilbud. Det er nok en af grundende
til, at naturen er en af de 6 hovedpunkter i læreplanerne for dagtilbud.
Jeg som pædagog ønsker, at kunne motivere børnene og give
dem glæde ved at lære og opleve naturen. Det bedste for mig, ville være at se
dem i flow, så de helt glemmer, at de lærer.
Set ud fra en etisk dimension, er en af pædagogens opgaver at lære
barnet, at handle samfundsmæssigt ansvarligt i forhold til naturen.
Naturforståelse er en del af den demokratiske dannelse og kendskab til
naturvidenskabelig tænkning ses som en del af den danske kultur. (Bentsen,
2009, s.116)
Miljøbevidsthed, som indebærer naturfaglig kompetence, kan ikke
skabes tidligt nok. Specielt den kommende generation vil opleve store
miljøproblemer, som skaber eksistentielle trusler verden over – dermed også i
Danmark. Ved at tage børnene ved hånden og bare gå en lille tur, vil de opleve
at der bliver smidt dåser, papir og andet affald. Ankommet ”hjemme” i
institutionen er det oplagt at tage fat om emnet, fortælle børnene om hvor
længe de forskellige materialer er om at nedbrydes, hvilken effekt affald har
på dyrelivet og hvad det ellers fører med sig. Her kobles teori og praksis.
Når børn har mulighed for
at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og
landskaber, styrkes deres sanseapparat og deres motorik. Naturen er en
enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får
fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer
både kropsligt og mentalt. Set ud fra en sundhedsmæssig dimension byder naturen
på alle de muligheder et barn har brug for, for at kunne udvikle sig på en sund
måde. Bevægelse i leg er ikke nært så anstrengende som planlagt fysisk
aktivitet.
Naturen gør børnene
nysgerrige, de fascineres ved dens uforudsigelighed. Børnene lærer at være i
nuet og opleve det der sker foran deres øjne. (Bentsen, 2009, s. 122).
Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og
fysiske udvikling. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner
grundlaget for en vedvarende interesse, respekt og ansvarlighed for natur og
miljø.
I
skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente
førstehåndsindtryk om dyr, planter og hvad man ellers finder på. De kan bygge,
skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem pædagoger, som
er motiverede og har sat sig ind i tingene, kan børnene få vigtige erfaringer,
eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske
sammenhænge.
Naturen
giver børnene mulighed for at sætte omverden i system og ved at afprøve og
opleve, forstå sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver
formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet,
tal, mængder og rækkefølger. Her tænker jeg som eksempel også klippen, der
bliver nævnt i teksten af Bjørn Todsson. Når man ser den giver den grundlag for
en masse beregninger – de gør dog ikke at man sanser hvor stor og mægtig den
er.
Vi skal have
særlig fokus på at få børnene med ud i naturen. For børn der bruger naturen er
sunde, glade, kloge og vokser op som ansvarlige voksne, der benytter og
beskytter naturen. Uden konkrete naturoplevelser mister børnene følelsen af
samhørighed med naturen og forståelsen af, at naturen er vores livsgrundlag.
Tavs viden er en kropslig forankret viden om verden, en viden, som
ikke umiddelbart kan itale sættes. Mange af os har en kropslig forankret tavs
viden om, hvordan vi cykler, men at itale sætte denne viden om forholdet mellem
balance og fremdrift er umuligt – i hvert tilfælde for et barn der skal lære at
cykle. Det er kun learning by doing som her giver en viden – nemlig den kropslig
forankrede.
Hvordan kan jeg som pædagog skabe udvikling og læring?
Jeg skal sørge for, at barnet har de kropslig
forankrede følelsesmæssige og sansede erfaringer, som danner basis for dets
udvikling. For mig vil det være vigtig at give barnet redskaber, muligheder og
lyst til at blive ved med at bruge sanserne, så det ikke kun lærer teoretisk
men formår at mærke efter med kroppen. Som eksempel vil jeg kort nævne vandet,
som jo i teorien kan deles op i molekyler og laves om til en formel (H2O) – men
hvordan det smager, føles og ser ud, beskrives ikke deri.
Hvis jeg formår at koble ”tanke/følelse, teori/praksis
og fornuft/sanselighed” på en troværdig måde, har jeg opnået mit mål omkring
friluftspædagogik. Det kræver fra min side ”Fingerspitzengefühl” og blik for
situationen.
AKTIVITET
Sensommeren har sat ind og vi vil ud og finde spor på efteråret...
Jeg
ønsker med min efterårsaktivitet at åbne børnenes øjne for årstiden ”efterår”.
De skal lære at sætte pris på alle 4 årstider. For at kunne gøre det, skal de
kende til dem og få lov til at fordybe sig i de enkelte årstider. I mit
tilfælde er det ”efteråret”. Børnene skal med krop og sanser ”mærke” efteråret
og dets egenskaber. Jeg vil give dem tid og rum til at opleve naturen, vind og
vejr.
Svamperne begynder at komme frem... børnene skal mærke svampene - holde dem i hånden. De skal finde ud af om svampen de har fundet ud af er spiselig eller giftig. Her kobler de teori og praksis. De har en bog med dem, hvori de forskellige svampe er beskrevet. Samtidig holder de svampen og kan mærke, se og lugte den. Når de fremover læser ordet svamp - vil de altid koble det med følelsen de havde da de holdt den i hånden.
Blomsterne visner stille og rolig...
Børnene skal få et indblik i årstidernes cyklus og hvilken betydning det har for planterne. Umiddelbart er planterne grimme når de sammenlignes med sommerens blomster. Men forklarer jeg barnet hvad det har på sig, at planterne visner, kan det være, at barnet ikke kun ser de visne blade men betragter det som en del af en cyklus. Nemlig årets cyklus.
Der begynder at ligge visne blade på jorden...
Bladene bliver gule, røde og senere brune ved den
første frost. Hvorfor det? Det er safterne der trækkes tilbage til
plantens stammer og rødder - de skal lagres til foråret. Der skal de bruges til at "skabe nyt liv" igen. Når børnene rører ved bladene, kan de mærke at de er tørre og smuldrer.
Æblerne er modne...
Børnene skal prøve at lave mad af æbler - det kan være most, æblemos, æblegelé eller æbler på bål.
Tjoernen er fyldt med bær...
Børnene får til opgave at finde ud af ,om tjoernens bær kan spises. I og med de arbejder med denne opgave vil de få en viden om hvilke bær i naturen der kan spises og hvilke der er giftige. Tjørnens bær kan give diarré og mavesmerter - dog ikke livsfarlig. Fuglene spiser bærene.
Brombær er ved at være klar ...når vi plukker brombær vil vi, hvis ikke vi har gummihandsker på, få revet hænderne af brombærkrattets lange torne. Hvis først børnene har prøvet det, glemmer de det aldrig. Den viden de får ,vil være kropslig forankret. Fremover vil de vide hvordan det føles.
Hyldebær kan plukkes til saften, suppen eller snapsen...
Nå ja - det var hyldebær i blomst...
Her har vi hyben - der kan laves syltetøj, ketchup, saft ...
Det er svært at give slip på sommeren - så derfor vælger jeg endnu at sige sensommer. Efteråret er på vej - det slipper vi ikke udenom. Vi må glæde os til det fantastiske farvespil i træernes blade og det lidt mere rå vejr. Der er stadig mange ting at gå på opdagelse med i efteråret.
Jeg vil gerne vise børnene, at efteråret er en fantastisk årstid - ikke kun "noget" der er mellem sommer og vinter. Efteråret kan nydes på mange måder. Gåture i råt vejr og hygge i en dejlig varm stue med et stearinlys og te. Efterårets råvarer lægger op til at man prøver nogle opskrifter af . At man samler (f.eks. kastanier, agern, bær, svampe og blade).
