onsdag den 5. september 2012

Biotop 5 - edderkoppespind


Umiddelbart synes jeg jo der burde være forskel på edderkoppespind da spindende fra de større edderkopper jo skal være stærkere, da de jo også skal fange større bytte...

Trådene i edderkoppespindende ser umiddelbart ud til bare at være en tråd - men undersøgelser viser at de består af flere fibre.
Spindet deles op i: Sikringstråden (edderkoppens livline) og hjulspindets radialtråde ('egerne') . De består eksempelvis af to fibre, mens hjulspindets ramme- og forankringstråde kan bestå af helt op til otte fibre. Der er også forskel på de enkelte tråde. En edderkop kan danne helt op til syv forskellige typer af silke. Fangst-spiralen er bygget af klæbrig silke.

Undersøgelser har vist at tykkelsen af trådene afhænger af edderkoppens vægt, da de jo ellers knækker hvis selve edderkoppen er stor og tung.




Silken stammer fra spindevorter bagest på edderkoppens krop. Silketrådene består af proteiner. For eksempel er edderkoppers sikringstråde 3,5 gange stærkere end stål, og deres fangtråde kan strækkes 100 gange mere end nylon.
 
Edderkopper bruger deres silke til mange formål, som for eksempel at beskytte deres æg eller til at svæve med. Edderkoppespind til at fange bytte med er dog det mest kendte. Der findes forskellige slags spind: hjulspindet og trekantspind og så se lige denne:



 

Edderkoppen har også forskellige måder at vente på deres bytte. Nogle sidder midt i spindet og andre ude i siden. Begge mærker dog med deres ben på spindet om det ryster - for så er der fangst. De væver byttet ind i klistrende spind og sprøjter lammende gift i byttet - og så er festmiddagen klar!


1 kommentar:

  1. Hej Majken

    Ja der findes mange forskellige slags spind - tæppespindere, tragtspindere, hjulspindere osv. - hvilke spind havde du fotograferet?

    Se evt. mere om edderkoppespind her: http://www.vestrehus.dk/

    Vh Ida

    SvarSlet