Biotop 6 - vandstand

Når det regner, hvor forsvinder regnen hen? Som vi i de tidligere forsøg har set, er der en del der fordamper. En stor del siver dog også ned i jorden. Det vil jeg kigge på i det næste forsøg.

 

Det har regnet rigtig meget. Floden er gået ud over sine bredder. Hvorfor er vandet ikke bare sivet væk ned i jorden?

 

Der findes forskellige jordlag - nogle der hurtigt kan lade vandet passere og andre der næsten er ugennemtrænglige. I Danmark har vi mange forskellige jordarter og -lag.

 

Det vil vi prøve af i praksis. Vi går ud i naturen og finder forskellige slags jord.

 

Sand

 

Sten

 

Jord

 

 

Vi fylder det i glas og hælder så vand igennem en tragt. På den måde kan vi både iagttage hvordan vandet siver ned gennem de forskellige slags (sand, sten, sort jord) og hvor vandet hurtigst forsvinder.

 

Det er syn for sagen og børnene kan altid hente forsøget frem, når de skal til at gennemgå emnet i  skolen. De har nu tilegnet dem en viden, som der selvfølgelig kan bygges meget mere på.

 

Ud fra forsøget kan vi nu konkludere at nogen steder siver vandet hurtigere væk end andre steder på grund af jordforholdene.

Biotop 6 - vandets 3 former

Vand er den eneste substans på jorden der findes i 3 former:

 

Vand - flydende

 

Damp - gas

 

 

Sne, hagl eller is - fast


For at børnene kan forholde sig til H2O er det fordelagtig at de bruger sanserne.

Smage, føle, se, høre, lugte. Det er det vi som pædagoger skal være bedre til at tilbyde børnene. Vi skal ikke bare gå en tur i sneen og lave snebolde - nej, vi skal "forstyrre" børnene og måske lægge op til at finde ud af, hvorfor snebolde kan hænge sammen. For at kunne gøre det, kræver det, at pædagogen har en dybere viden om sammenhængene.

Vi kender både tøsne og frostsne. Når temperaturen er over 0 grader, begynder sneen at smelte og der opstår vand. Vand har den egenskab at den "binder" - så derfor er det nemmest at få snebolden til at holde sammen med tøsne. Det kan også lade sig gøre at lave den af frostsne - men den er ikke så fast og falder nemt fra hinanden.

Biotop 6 - kondensvand

Når varm luft (damp) møder en kold overflade dannes der kondensvand:

 

Her kommer den varme damp op af vandkogeren og møder låget som har en lavere temperatur end selve dampen.

 

Her har der været tændt for en varm bruser - den varme luft/damp danner kondensvand på den afkølede rude.

 

Her åndes der mod en rude - luften der har kropstemperatur møder den afkølede rude. Vores ånde består til stor del af vand.



Biotop 6 - varmt/koldt vand

Det er svært at forstå at det vand som fordamper stiger opad. For at forklare børnene det, laver jeg et lille forsøg, som skal vises dem at det kolde vand er tungere end det varme - så derfor stiger det opad.
 Når det så kommer længere op bliver temperaturen lavere og vandet samler sig og bliver kølet af - så er det at det fordampede vand bliver koldere og tungere og det regner.

Er der en forskel på varmt og koldt vand - bortset fra temperaturen?

Jeg laver et eksperiment som viser at varmt vand er lettere end koldt vand.

Hvis du vejer en liter varmt vand, vejer den mindre end en liter koldt vand. Dette skyldes at vand udvider sig når det bliver varmere. Man siger, at massefylden for varmt vand er lavere end massefylden for koldt vand.
Jeg fylder 2 flasker med vand (rød vand = varmt vand) (blå vand = koldt vand)

 

Jeg lægger et stykke vandafvisende papir over flasken med det varme vand, så jeg kan vende den på hovedet uden at vandet render ud.

 

Jeg sætter flaskerne oven på hinanden. Det varme vand oven på det kolde vand.

 

Det røde (varme) vand bliver i flasken, selvom den vender på hovedet

 

Nu vender jeg flaskerne om, så det blå (kolde) vand er oven på det røde vand

 

Stille og rolig blander vandet sig

Varmt vand flyder på koldt vand
I det første forsøg er det lette, varme vand øverst og det kolde, tunge vand nederst. Derfor bliver farverne ikke blandet.

I det andet forsøg, hvor flasken med det kolde vand er øverst, bliver det kolde og varme vand blandet, fordi det kolde, tunge vand falder mod bunden og det varme, lette vand stiger op.

Kropslig erfaring
Når børnene er ude at bade, skal de lægge mærke til hvor vandet er varmest - for oven eller for neden? Sådan er naturens regler - og de er meget nemmere at forstå, når de både læres via teori men også afprøves i praksis.

Biotop 6 - forsøg vandkredsløb

Vi laver selv et lille vandkredsløb

Vi skal bruge:

en balje med vand

plastfilm

isterninger

en lille skål

en arkitektlampe

tape

 

Vi fylder lidt vand i baljen og sætter den på skrå ved at lægge et par bøger under den ene ende. Tallerknen stiller vi i den tørre ende af baljen. Med plastfolie dækker vi baljen og fastgør filmen med tape (gaffa tape - det ved vi at det holder). I enden med tallerkenen lægger vi nogle isterninger ovenover den. Filmen skal være lidt løs, så isterningen ikke glider ned mod den lave ende. Arkitektlampen skal lyse på vandet. Efter lidt tid, sker der noget. 

 

baljen med vand, plastfolie og gaffa-tape

 

her så skålen der skal stå i den ene ende af baljen hvor der ikke er vand

 

nu er plastfolien sat over og så skal arkitektlampen lyse på vandet så det bliver varmere

 

baljen skal stå på skrå, så vandet bliver i den ene ende

 

Isterningerne lægges på over skolen. For at holde isterningerne på plad, bruger jeg en bøjle - ellers glider de ned i den anden ende. Jeg skulle nok ikke have gjort plastfolien så stram.

 

Som det jo nogen gange sker i eksperimenter sker der ting man ikke lige har med i planen - vores skål glider ned i vandet. MEN det er jo ikke noget som har indflydelse på selve forsøget - skålen skulle jo bare være "regntønden". Allerede nu kan man se at der rundt om isterningener ikke er så gennemsigtig længere. Det er det vand som fordamper og hurtig køler af under isterningerne. Samles der nok - så vil det begynde at dryppe - det regner!

 

Så er det meget tydeligt at se

 

Her ses plastfolien over vandet, som er helt gennemsigtig.

 

 

Lyset fra lampen varmer vandet op, så noget fordamper og fordeler sig i luften. Luften ved isterningen bliver hurtigst afkølet og derfor bliver vanddampen til vand som sætter sig på folien og drypper ned i tallerkenen.

 

Det er det samme der sker ude i naturen...

 
Her vises et eksempel på den teoretiske/katlaoge viden, som børnene får præsenteret i skolen - hvorimod selve forsøget og det at gå ud i regnvejr, se vandpytter og skyer er kropslige erfaringer, som gør det nemmere at huske hvordan det hele hænger sammen.

 Billede kilde: biologifaget.dk

 

 

Biotop 6 - vandkredsløb

Vand

Med dette emne føres børnene ind i vandets betydning for liv og i vandets tre tilstandsformer (flydende, fast og damp). I emnet indgår nogle eksperimenter som skal være med til at forankre den kataloge viden.

Vandets kredsløb

Vandets kredsløb er en evig cyklus, hvor vandet bevæger sig fra lag nede i jorden, ud mod søer, vandløb og hav. Derfra fordamper noget af det og falder igen som regn eller sne. Og så starter vandets bevægelse ned i jorden igen. Hvordan kan det lade sig gøre?

Vandets konstante kredsløb

Vandet i naturen er aldrig i ro.Vandet fra havets -, søers - og vandløbs overflader fordamper. Planterne optager vand fra jorden, som fordamper gennem deres blade. Vanddamp stiger op og kommer op i kolde luftlag. Der bliver den synlig som skyer. Er der tilstrækkelig meget damp i skyerne, bliver det efterhånden til dråber eller hagl/sne. Når skyerne er blevet tilpas store og tunge, falder vandet ned mod jorden som regn, hagl eller sne.

Fra jordoverfladen vil en stor del af vandet fordampe igen. En anden stor del bliver optaget af planterne. Men meget af vandet i planterne vil hurtigt fordampe fra bladene.
Det vand som ikke fordamper render i søer, floder og havet. Den sidste del siver ned i jorden gennem de forskellige lag og bliver til grundvand.

 

Det regner...

 

vandet siver ned i jorden...

 

vandet bliver optaget af planterne gennem deres rødder i jorden...

 

dis og tåge opstår ved at varme og kulde møder hinanden. Det kan være varm luft der afkøles af en kold jordoverflade eller omvendt. Tåge er som en sky der ligger lige på jorden. Vandet fordamper og stiger op...

 

og danner skyer.

 

(foto af sky er lånt af Winni) 

 

Udfordringsopgave

En spændende proces...


Jeg samler på livet løs - er ikke helt klar over hvad jeg samler til

Hvilket af de møbler jeg fik hentet på genbrug vil jeg bruge til projektet???

Ups - der var lige en inspirationskilde der tiltalte mig - og den var gratis!

Nu har jeg valgt min samarbejdspartner

Jeg skal have noget syet sammen - men jeg har ingen symaskine - og det SKAL være her og nu - for det er nu jeg er i FLOW. Jeg tænker alternativ og finder en god løsning for mig.

Det går hurtig og jeg kan nemlig komme videre i projektet...

Det ser endda knaldgodt ud - hvem kan se at det ikke er syet?

Jeg har puden og jeg har lige syet betrækket. Stofresten var ikke større - så det er den jeg skal tilpasse puden efter. Normalt er det nok omvendt - men det er jo lige det som er udfordringen.

Godt - så må jeg gøre puden mindre...

Det er så stolen set bagfra i en lidt forkert vendt position. Jeg er godt tilfreds med resultatet indtil videre... jeg må se hvad jeg eller har af materialer...

Wow - jeg synes det er godt gået og er motiveret til at fortsætte...

Så er det her mine skindrester kommer i spil.Mange mange gange lægger jeg dem på stolen og kan ikke finde ud af hvordan jeg vil have det...

I min forvirring går jeg på opdagelse efter andre materialer jeg kan bruge for at komme videre og finde en løsning på mit "skindproblem". Jeg finder et gammelt bælte hvor der er mange lædersnøre på. Det kan jeg forestille mig at det kunne bruges. I laden finder jeg noget pap som er flettet sammen. Det er blevet brugt til at beskytte et eller andet som er blevet sendt. Aldrig før har jeg set sådan noget før - kun de der plastikfolier med luftbobler i. Jeg er fascineret at materialet og tager det med - selvom jeg ikke lige kan se det på stolen.

Nu begynder det at tage form - her har jeg anvendt det pap jeg fandt, lædersnørene og mine skindrester. Jeg synes dog at det er alt for symmestrisk. Jeg kan godt lide det skæve...

Og der kunne jeg lige placere min lille neger - det er et vedhæng fra en kæde, som har ligget i skuffen meget længe. Den skal bare bruges - lige meget hvad. Men kommer den til sin ret der på siden af stolen???

Selve papstykket er ret stort - så jeg må udnytte det på en god måde. Jeg får en ide om at skjule stolbenene med det. Lige pludselig bliver det et andet møbel...

Hvordan får jeg det lige sat fast uden at ødelægge det?

Igen er jeg på udkig efter noget som kunne bringe mig videre. Strik af 100 % sisal - det er lige hvad jeg skal bruge - kan jeg mærke...

Min neger skal flyttes - jeg har det ikke godt med at "gemme" ham på siden af stolen. Så han får en meget central position, hvor alle vil få øje på ham.

Nu er det så mit strik kommer på banen...

Se lige her... jeg fik pillet det symetriske af den og skabte et nyt møbel.